Nyheder

Seneste nyt fra Riderscup

28. juli 2017

Startskuddet har lydt på Riders Cup

I morges lød startskuddet på en weekend fyldt med massere af springning, da der afholdes landsstævne og DM for hold i springning på Riders Cup. Stævnet er et landsstævne med distriktsklasser. Til fredagens klasser er der i alt tilmeldt 386 startere.

”Vi har haft den bedst tænkelige start på landsstævnet. På trods af at det har regnet det meste af ugen, så har vi i dag vejret er med os. Vi har virkelig bare været heldige. Vores baner fungerer virkelig godt, og vi er særligt glade for vores opvarmningsbane, som vi har forbedret siden sidst. Rytterne og tilskuerne er glade. Vi er spændte på hvad de synes om vores forbedringer i køkkenet, med nyt menukort og nyt look.  Generelt er det bare den perfekte start på et godt stævne,” fortæller Glen Nielsen, stævnearrangør.

Ved stævnet er der aktiviteter for alle aldre, hvilket giver underholdning for børnene i form af blandt andet en indendørs hoppeborg, konkurrencer og mulighed for at tegne eller male en oplevelse fra deres besøg på Riders Cup.

I år er der indrettet ny café og brasseri med madoplevelser til enhver smag, og i stævnets Vin og Bobbel bar kan der smages udsøgte vine og bobler med lækre snacks.

Godt i gang fra morgenstunden
Stævnet startede ud med en LB1*-klasse fra morgenstunden, som blev vundet af Rikke Friis med hesten APPI-S. På anden pladsen kom Jannik Gobert Lorentzen med Baunehøjens Verdi, og på tredje pladsen kom Sofie Fredslund med Curie.

Efterfølgende blev det tid til den første LA1*-klasse. Her blev vinderen Cecilie Eriksen med hesten Calvin. Sabine Munksgaard og Lantana tog anden pladsen, mens Maren Frydendahl og Celine blev nummer tre.

Ved stævnets anden LA*1-klasse kommer der massere af spænding. Her deltager 62 startere, når der rides ind på den store springbane fra middagstid.

Højere spring til eftermiddag og aften
Klokken 13:40 begynder den første MB klasse. Her er der tale om en MB1* klasse på 125 cm. Klassen er dagens største med 94 startere.

Når denne klasse er slut klokken 16:50, er det tid til en MB2** klasse, som slutter klokken klokken 19:35. Herefter begynder MA1*-klassen på 135 cm.

Følg med på DRF Live her.

 

Comments