Nyheder

Seneste nyt fra Riderscup

14. juli 2017

Så går det snart løs med DM og internationalt stævne på Riders Cup

Der er ikke længe til, at det går løs ved DM i springning for hold den 28. til 30. juli 2017, når Riders Cup åbner op for en weekend med spændende klasser, konkurrencer og dygtige ekvipager. Stævnet er et landsstævne med distriktsklasser.

”Vi ser frem til at byde velkommen til landsstævnet fra den 28.-30. juli, hvor der DM for hold. Fra den 2. august til den 6. august holder vi internationalt stævne, som i år blandt andet er et CSI**-stævne. Vi holder åbent i dagene i mellem stævnerne, hvor du, hvis du skal starte begge stævner, kan få din hest opstaldet gratis, og vores køkken er naturligvis også åbent for forplejning,” fortæller stævnearrangør Glen Nielsen.

Tilmeld dig til DM i hold

Der er ikke længe til at tilmeldingsfristen for DM i hold lukkes. Tilmeldingsfristen er den 21. juli 2017.

Du kan finde stævnets proportioner og tilmelde dig her.

Riders Cup er klar til internationalt stævne

Ugen efter kan du igen se på masser af ridning hos Riders Cup, når der bydes velkommen til et CSI**, CSI* og CSIHY* internationalt stævne, hvor nationale- og internationale ryttere vil dyste på højeste niveau. Stævnet løber fra den 2. august til og med den 6. august 2017.

Ved stævnet afholdes der CSI**, CSI* og CSIHY*. Der er derfor god mulighed for rytterne, at prøve kræfter med at deltage i et internationalt stævne, selvom de er vant til at ride nationale stævner. Klasserne starter på 110 cm, og ved stævnet er der ligeledes youngster-klasser for heste på fem, seks og syv år.

”Vi har taget højde for de nationale ryttere, som endnu ikke har den store rutine i internationale stævner, og håber at vi til kan få så mange ryttere med som muligt. Det er en oplagt mulighed, at prøve kræfter med de internationale stævner, for at få rutinen,” fortæller Dorte Simonsen fra Riders Cup.

Der er naturligvis gratis entré for tilskuere til begge stævner.

Comments